Danfoss Orkestret

I Danfoss koncernen er Danfoss Orkestret utroligt populær og spiller bl.a. til åbent hus, familiedage, indvielser, generalforsamlinger, samt ved begivenheder hos en række af Danfoss' selskaber uden for Danmark.

Historie

Danfoss Orkestret blev dannet i 1955 på fabrikant Mads Clausens foranledning, og fejrede sit 50 års jubilæum i 2005. Orkestret er et 32 mands brass band. Alle har amatørstatus med undtagelse af orkestrets dirigent, som er professionel musiker/dirigent. Danfoss Orkestrets repertoire er omfattende og alsidigt. Det spænder fra marcher, musicalmelodier og evergreens til større brass band værker.

Mission

  • Vi vil være en aktiv del af Danfoss' branding og sociale ansvar.
  • Arrangere og deltage i videst muligt omfang i offentlige koncerter - geografisk centreret omkring Danfoss enheder.
  • Arrangere gratis koncerter for Danfoss ansatte og deres familier.
  • Igangsætte og deltage aktivt i koncertsamarbejde med lokale musikskoler, garder og lignende.
  • Invitere elever fra ovennævnte til at øve sammen med orkestret.
  • Give unge kommende kunstnere mulighed for at deltage i større musikalske arrangementer ved at optræde sammen med os.

Vision

  • Vi vil være et af de mest efterspurgte koncert brass bands i Sønderjylland, med et højt musikalsk niveau.
  • Vi vil give Danfoss ansatte og deres familier musikalske oplevelser på et højt niveau.
  • Kontinuerligt udvikle orkestermedlemmernes musikalske formåen, ved at arrangere videreudviklingsmuligheder for specifikke grupper af orkestret.
  • Vi vil være et attraktivt orkester for musikudøvere indenfor brass band generelt, og specielt unge mennesker, der forlader lokale musikskoler, garder og lignende.